Dygtige sælgere er kommet i høj kurs, og efterspørgslen ser ikke ud til at falde foreløbigt. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden er på sit laveste nu siden februar 2020. Derfor er det heller ikke lige nemt for virksomheder at finde den nye sælger, som der er behov for, for at drive virksomheden optimalt eller vækste.
Skal man UNDVÆRE eller ”NØJES”?
Flere og flere benytter sig af rekrutterings- og headhuntingsvirksomheder, når de skal finde deres nye sælger. Virksomhederne som hjælper med rekruttering og headhunting af sælgere til dagligt, oplever gang på gang at kunder henvender sig, fordi de ikke selv har haft held med at finde den ”rette” kandidat. Den ”rette” er jo subjektivt, og denne kan være svær at definere. Er det én kandidat, der har mange års erfaring? Er det en nyuddannet? Skal han/hun have en konkret uddannelsesbaggrund? Skal han/hun have indgående kendskab til alle virksomhedens digitale systemer på forhånd?
Sådan kan det fortsætte, men virkeligheden er, at den perfekte medarbejder ikke findes, og især ikke når stort set alle de dygtige sælgere er i job.
Der er hjælp at hente
Skal du have fundet en dygtig sælger til dit team, kan du med fordel undersøge mulighederne for at få hjælp til at finde en god kandidat. Der er rekrutterings- og headhunting-bureauer som fx www.dedikation.dk, som netop er specialiserede i at matche salgsprofiler med virksomheder. De har typisk både et stort netværk og ekspertisen til at finde den kandidat du søger.
Det bliver ikke nemt
Selv om du søger hjælp hos et bureau, kan det stadig blive en svær proces. Det drejer sig nemlig om mennesker, og den ønskede kandidat for en virksomhed eller personen der står for ansættelsen, er aldrig helt den samme for to virksomheder. Det handler om at finde en person, som forholdsvist ubesværet kan integreres i det bestående team, som vedkommende bliver en del af. Vedkommende vil formentligt have de grundlæggende kompetencer i orden, men resten vil være et spørgsmål om læring.