Alkoholproblemer kan komme i mange former, og på grund af stereotyper er det ikke alle, der bemærker dem lige med det samme. Hvis du føler, at dit alkoholforbrug er kommet ud af kontrol, eller hvis dine kære har udvist bekymring for dig, er der hjælp at finde – uden omkostninger.
Få gratis hjælp til at stoppe dit alkoholforbrug
Alkoholmisbrug viser sig ikke kun som hård alkoholisme, men kan også være et decideret behov for alkohol i hverdagen. Afhængighed er ikke som set på film, og hvis du oplever stress, ængstelighed eller føler dig pirret i dagligdagen, sideløbende med at drikke alkohol jævnligt, kan de to hænge sammen.
Hos abstinensteamet.dk kan du få gratis hjælp til at stoppe dit alkoholforbrug helt. Du behøver ingen henvisning, og teamet er under tavshedspligt. Du kan ringe direkte til dem for at høre mere, uden at forpligte dig, og du kan få hjælp uanset omfatningen af dine problemer.
Har du allerede bemærket et mønster, eller ønsker du at blive bedre for din egen eller dine næres skyld, skal du søge hjælp. Det er nemmere at få bugt med abstinenser og misbrug tidligt, så tag det første skridt nu.
Fordelene ved at blive ædru
Ud over de åbenlyse fordele ved at blive ædru, som omfatter dine nærmestes sindsro og din egen øgede livskvalitet, er der nogle ting, du måske ikke har overvejet.
Når du ikke længere har et behov for alkohol, vil hverdagen blive nemmere at håndtere. Du får mere ro i hovedet og vil ikke i lige så stor grad føle sig stresset, ængstelig eller tvær. Du vil blive et mere imødekommende menneske, som ikke er styret af et behov for alkohol, og vil opleve at kunne tænke mere rationelt.
Du vil også begynde at lægge mærke til et økonomisk løft. Når du ikke længere føler behov for alkohol, bruger du ikke penge på det hver gang, du handler ind. Uanset om du før kunne nøjes med billige øl, vil det være en ting, som ikke længere presser på din bankkonto.
Fordelene ved at blive ædru kommer løbende, og i starten vil du ikke nødvendigvis lægge mærke til dem. At overvinde dit eget misbrug er en kæmpe sejr, og inden længe vil du selv kunne mærke stoltheden brede sig i kroppen.