Når vi i Danmark indretter vores hjem, gøres det altid med omhu. Det betyder at enhver lille detalje bliver vendt og drejet, og vi ændrer faktisk også ofte i indretningen, for at skabe et frisk pust til hverdagen. Indretningen kan også hjælpe til at minde os om ting, og holde os ”nede på jorden”.
Der er flere måder at indrette sit hjem på, naturligvis. Ofte ses det i dag, at boligejere vælger den mere personlige indretning, som ikke indebærer et smut i Ikea, og købe et sæt af møbler fra deres nyeste kollektion, som passer sammen i farvenuancer og stil. Nej det betyder tværtimod, at vi i dag søger mere og mere mod at gøre indretningen så personlig og unik som muligt, gennem de møbler og udsmykningsgenstande vi vælger. Det er her landskabsmalerier kommer ind i billedet. Fordi hvis der er noget i indretningen, som kan skabe personlig stil og udtryk, så er det kunst. Kunst i alle sine former kan virkelig personliggøre en indretning, alt efter hvilken stil man er til, er der et utal af muligheder.
Alle mulighederne
Når du skal vælge maleri til din indretning, har du et hav af gode muligheder, når det kommer til at vælge det rette maleri, som du vil blive glad for og passer ind i indretningen. Du kan vælge et stilrent abstrakt maleri, et farverigt eller sort/hvid, et stort/lille, aflang/højt, med eller uden motiver – mulighederne er uendelige. Så med alle de mange muligheder for at udsmykke dine vægge derhjemme med flot kunst, hvorfor så vælge landskabsmalerier? Landskabsmalerier er især gode i indretningen, til at skabe en naturstemning som virker beroligende og afstressende. Ofte består landskabsmalerier af flotte farver, som er taget direkte fra naturen, og derfor også giver rummet nogle dejlige farver, som spiller sammen med det du ser lige uden for vinduet. Landskabsmalerier findes i både store og små, med forskellige nuancer af præcision. Du kan finde abstrakte landskabsmalerier, som kun antyder at landskab svagt i flotte farver, og du kan finde et landskabsmaleri der nærmest er fotoidentisk med virkeligheden. Her kan du helt selv vurdere hvad du mest er til. Landskabsmalerier kan også bruges i hjemmet, til at minde om steder man har besøgt, eller steder man gerne vil huske. Det kan være fra ferier, hjemland, eller bare en beundringsværdig by.