Landbruget er ligesom alle andre brancher ramt af stigende priser på energi. Et af flere områder der kan spares betydeligt på, er det daglige elforbrug. Priserne på elektricitet er i de seneste måneder steget til nye højder, hvilket får mange til at overveje bæredygtige alternativer såsom vindmøller og solceller.
Har du overvejet installation af et solcelleanlæg, vil der være en længere række overvejelser du skal have med i dine beregninger. Først og fremmest skal du have en idé om hvor stort et anlæg der er behov for samt hvilken type anlæg du skal bruge.
Styr på krav mv. fra kommunen
Myndighederne skal tidligt med i processen. Alle steder har forskellige forudsætninger, derfor er det vigtig at få kontaktet kommunen og få styr på hvad der er gældende for netop dit byggeri.
Skal det fx være ikke-reflekterende solceller, skal der rekvireres byggetilladelser eller andre tilladelser, og kan der være noget bestemt dokumentationsmateriale kommunen ønsker?
Skulle kommunen ønske bestemt dokumentation vil det altid være en fordel at have dette på skrift, så du har en reel tjekliste til senere.
Forsikring af solceller
Forsikringen skal inddrages når der skal opsættes et solcelleanlæg. Her skal der findes ud af om der forskellige krav der skal leves op til for at forsikre solcelleanlægget mod fx storm, uheld og anden skade.
Beregninger på konstruktion
Hvis du skal have solcelleanlægget installeret på dit tag, skal der foreligge beregninger i forhold til tagets konstruktion og bæreevne.
BBR-myndigheder
Bygnings- og Boligregistret skal opdateres med nyeste data om byggeriet. Vær dog opmærksom på at, hvis du har skulle indhente yderligere tilladelser, skal disse være færdigmeldte inden du registrerer ved BBR-myndigheden.
Før du går i gang
Før du går i gang med at arbejde på et eventuelt solcelleanlæg, kan der være alternativer, som kan vise sig mere lukrative i dit specifikke tilfælde. Med professionel energirådgivning kan du få et gyldent overblik, som kan fortælle dig om vindkraft, jordvarme, solceller eller noget helt tredje vil give mening.
Der kan også være behov for hjemsøgelse af tilskud til forbedringer, som kan reducere prisen på dit byggeri yderligere. Generelt set må man ikke påbegynde et byggeri før tilskuddet er søgt. Det er således vigtigt at have styr på alle detaljerne og få professionel energirådgivning fra begyndelsen.