Fra skærmstress til stjernekupler – Glamping er danskernes nye feriehit

//

Glamping-populariteten buldrer frem i Europa

Denne luksuriøse ferieform, der kombinerer glamour og camping, har oplevet større vækst, også i Danmark, de seneste år. Coronakrisen kickstartede for alvor danskernes store kærlighed til naturoplevelser, da verden pludselig stod stille, og vi opdagede alt det, den danske natur lige udenfor vores dør faktisk kan. Det kan være svært at slippe væk fra den digitale hverdagsstress, hvor vi alle er ved at drukne i skærmkiggeri og glemmer at se vores børn og partner i øjnene. Men glamping råder bod på netop dét. Glampingkonceptet, som kombinerer det rå og autentiske med det luksuriøse, er blevet en storfavorit for både børn og voksne. Det er svært, hvis ikke nær umuligt, ikke at opleve nærvær, kvalitetstid og afslapning, når du sidder i et varmt vildmarksbad med rødvin på kanten, eller laver mad over bål med dine børn, inden I kravler i køjen til fuld panorama-stjernekig.

Få et samlet overblik over nogle af de mest anmelderroste glampingophold hos Danskglamping.dk.

Trætophuse, jurter og kupler med stjerneudsigt

En glampingovernatning adskiller sig markant fra den traditionelle hotel- eller krooplevelse. Der er stadig kræset for detaljerne med alt fra lokale gourmetanretninger, bløde senge og feriestemning, men luksusglamping kan alligevel noget andet. Tempoet er anderledes, tiden er sat ud af spil. Overalt i Danmark har private familier skabt fantastiske glamping-oaser til overnattende gæster, hvor det gode værtskab er i centrum. Der er tænkt på alt til børnene, til parret, der trænger til en romantisk getaway, eller til dem, der søger lidt ekstra magi på en grå onsdag.

Nyd at få bragt en lækker brunch af lokale råvarer, mens I nyder kaffen i solens morgenstråler på jeres private terrasse til fuglekvidder og naturudsigt. Glamping i Danmark er et tiltrængt åndehul fra den hektiske hverdag, hvor du får pulsen ned igen. Danskerne er kendt for at være eminente til “hygge”, og det genspejler sig med al tydelighed i de mange små gemte perler, der blot står klar til at give gæster en skøn lille miniferie.

Tag på glamping både sommer og vinter

Glamping er, i modsætning til almindelig camping, ikke kun for de varme sommermåneder – det er en helårsoplevelse. Faktisk er vinterglamping blevet mere og mere populært, når de fleste andre aktiviteter er lukket ned for året. Særligt børnenes efterårsferie og vinterferie er oplagte tidspunkter at drage mod de fjerne glampingdestinationer i det danske land. Her kan I finde mange charmerende og opvarmede hytter, kupler og professionelle glampingtelte, som er fuldt isolerede og udstyret med brændeovn samt varme tæpper.

Glampingens bæredygtige modpol til teknologiens overstimulering

Det bæredygtige aspekt ved glamping må anses som værende én af de primære drivkræfter bag den stigende interesse for denne ferieform. Mange søger desuden en pause fra den teknologiske overstimulering, der præger vores hverdag, og her fungerer glamping som den perfekte modpol. Ved at koble luksus og naturoplevelser med miljøvenlige løsninger tilbyder glamping ikke blot en mulighed for at genoprette balancen mellem komfort og ansvarlighed, men også en chance for at finde ro og nærvær væk fra skærmenes konstante tilstedeværelse. Det er en ferieform, der imødekommer behovet for at slukke skærmafhængigheden og tænde for naturen – og det er måske netop denne kontraeffekt, der får så mange til at vælge glamping.

Find jeres næste ophold hos Danskglamping.dk.

Bæredygtighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark