Hvis dine gamle stole eller et genbrugsbord er begyndt at se lidt trætte ud, kan du give dine møbler nyt liv med en omgang maling. Det er ikke kun godt for miljøet at genbruge fremfor at købe nyt, men det kan også vise sig at være en mere økonomisk løsning. Og så kan du helt selv få lov til at vælge farven! Uanset om du skal male dine gamle stole, et bord fundet i genbrug eller noget helt tredje, er der nogle gode råd du kan følge for at opnå det bedste mulige resultat.
Grundig rengøring
Uanset, om du skal i gang med maling af vægge eller møbler, er rengøring altafgørende. Det rigtige forarbejde skaber de bedste forudsætninger for at få et resultat, som du bliver glad for i mange år. Møblet skal være helt rent inden malingen. Brug grundrens og en børste eller klud for at få alt fedt og snavs af. Husk at komme omkring hele stolen og ind i alle hjørnerne
Klargør til malingen
Når der er gjort rent, er det tid til at slibe møblet. Ved at slibe inden malerarbejdet startes, giver du malingen de bedste forudsætninger for at hæfte og derved holde i mange år. Brug fint sandpapir og slib med let hånd, så du ikke skader møblet. Husk at tørre grundigt efter med en hårdt opvredet klud, så du får fjernet alt slibestøv.
Vælg det rette udstyr
Det er næsten umuligt at male en stol med mange detaljer med en malerrulle. Vælg derfor en pensel i den rette størrelse, så du kan komme ind i alle hjørner og kanter, og få et perfekt resultat.
Påbegynd malingen
Når forarbejdet er gjort, er du klar til at gå i gang med at male. Som med mange forskellige typer maleropgaver, giver det et bedre resultat, hvis du maler med grunder inden du maler med den rigtige maling. Når grunderen er tør, er du klar til at male.
Hvis det er møbler, som du skal sidde på eller på anden måde kommer til at slide meget, bør du vælge en stærk maling. Hvis møblet i højere grad er til pynt, kan du nøjes med en maling, der ikke er helt så stærk. Tal altid med din lokale maler på Fyn, hvis du er i tvivl om valget af maling. Et godt råd er dog ikke at vælge en for tynd maling, da du så risikerer at den løber. Mal med lange, tykke strøg for det bedste resultat.
Hvis du følger ovenstående råd, kan du helt sikkert give nyt liv til flere af dine gamle møbler. Held og lykke med projektet!