Jeg blev født, jeg kravlede, jeg gik, jeg løb, og nu skal jeg køre. Jeg kørte på mit løbehjul, jeg kørte på min cykel, og nu skal jeg køre i min bil. Tiden er gået hurtigt… Jeg græd som 1-årig, jeg startede i skole som 6-årig, jeg blev en teenager som 13-årig, og selvom det føltes, som var det i går, er jeg nu 16 år og skal til at starte på kørekort.
16 år og 8 måneder for at være præcis. Om blot en måned, skal jeg starte kørekort, og jeg mangler stadig at finde det rigtige sted.
Et sted hvor jeg føler mig komfortable, og et sted hvor jeg bliver mødt med et smil som siger ”det er okay, prøv bare igen” i stedet for en sur mine, som siger ”skrub ud herfra”.
Et forslag, to forslag, tre. Og så var den der TOPGEARTRAFIK. Det var simpelt, jeg startede med at finde det rigtige sted. Frederiksberg, Albertslund eller…. Vanløse hmmm. Det ville være oplagt for mig. Den er blot 10 minutter væk på gåben. Fantastisk!
Jeg trykker ’tilmeld’ og kommer ind til ansøgningen. Mit navn, mail, nummer, fødselsdag, bla bla bla jeg vil gerne have et kørekort. Så let som ingenting, er jeg færdig, og skal bare vente den ene måned, det tager før jeg må starte kørekortet. 1 måned det kommer til at føltes som for evigt.
1 måned senere
Okay, så tiden gik hurtigere end forventet. Skiltet foran mig stirrer mig dybt inde i sjælen, og staver ordet TopGearTrafik. Mit hjerte hamrer derud af, og jeg venter på, jeg tør tage det ene skridt efter det andet, og gå ind til den dør, som holder nøglen til en ny del af mit liv. Et skridt. To skridt. Tre skridt. Så let som ingenting er jeg endelig i gang med kørekortet.