Vores mærkesager grunder som regel i vores kerneværdier. Alle mennesker har et sæt kerneværdier, der i en vis udstrækning definerer, hvem vi er som mennesker, hvad vi tror på, og hvilke holdninger og synspunkter, vi går til livet og hinanden med. Når vi tager et politisk standpunkt, så er det som regel med udgangspunkt i disse kerneværdier.
Mærkesager og kerneværdier – én og samme ting
Vores mærkesager afspejler vores kerneværdier. Vores værdisæt udgøres af nogle elementer, der fortæller rigtig meget om, hvem vi er som mennesker – og derfor også, hvor vi står rent politisk. Vi finder tillid til de politikere, der deler vores mærkesager – de politikere, vi kan spejle vores egen holdninger i. Desværre gælder det dog ikke, at hvert parti har én mærkesag, der er forskellig fra de andres – i så fald ville det ikke være nogen sag at tage stilling. Rigtig mange forskellige partier deler mærkesager, og derfor kan disse ikke stå alene, vi må kigge på de forskellige værdisæt også, da disse definerer, hvordan den enkelte politiker går til mærkesagen – hvilken værdi tages der udgangspunkt i.
Med klimaet som eksempel
Hvis vi bruger klimaet som et godt eksempel, så er det noget, der ligner en mærkesag hos langt de fleste partier – det er et aktuelt og alvorligt problem, og vi er alle nødt til at tage stilling. I princippet kan du stemme på hvilket som helst af vores partier, og argumentere for dit valg ud fra et klimaperspektiv. Men der er bare forskellige måder at gå til det klimapolitiske, hvorfor vi er nødt til at kigge på værdisættet bag mærkesagen først og fremmest. Et parti med et socialt solidarisk værdisæt vil gå til en grøn politik med én vision, hvor et parti med et økonomisk betinget værdisat vil have en anden tilgang. Mærkesagen hedder det samme, men har to helt forskellige vinkler – og er dermed reelt to forskellige sager. Motivationen for disse kan afgøres ved at kigge på værdigrundlaget bag, og denne tilgang bør vi altid have, når vi går vores folketingskandidater efter i sømmene.