Skal du snart til at renovere dit badeværelse? Derfor bruger vi stadig mosaikfliser i dag

//

Mosaik går aldrig af mode, og derfor kan du trygt lægge mosaik fliser i dit køkken eller på dit badeværelsesvægge og gulve. De flotte keramiske fliser er ikke kun til pynt, de er i allerhøjeste grad også praktiske i de rum, hvor væggene skal kunne tåle fugt og varme. Men hvorfor bliver vi ved med at gå tilbage til de gode gamle mosaikfliser, og hvordan kan du selv få lagt den flotteste og bedste mosaik i dit hjem? Læs her og find ud af, hvilke mosaikfliser du skal vælge til dine vægge.

En gammel tradition

Mosaik er en af de ældste former for kunst, faktisk er det en tusind år gammel tradition. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi stadig laver mosaikker i dag, denne gang har mosaikken blot indtaget vores hjem på en stilfærdig og pålidelig måde og er ikke blot noget, vi ser i kunsten. Mosaikken er ganske enkelt godt håndværk, der holder. Du kan derfor stole på, at dine nye vægge eller gulve af mosaikfliser vil holde i rigtig mange år. Så vælg endelig fliserne med omhu, så du er sikker på, at du også vil være glad for din mosaik mange år frem.

Et praktisk kunstværk

Selvom mosaikken i dag hovedsageligt bruges på badeværelser, har mosaik originalt været en teknik, der brugtes i kunstens verden. Det kan vi lade os inspirere af, når vi lægger mosaikfliser på et badeværelse. Tænk på det som et praktisk kunstværk, som du kan nyde i din hverdag. Mosaikfliser behøver ikke bare være fliser. Det er et design, der ligeså vel kan være en dekoration ligesom et billede, du hænger på væggen eller et designermøbel, der indtager førstepladsen i din stue. Du kan selv vurdere, hvor meget du vil have, dine mosaikfliser skiller sig ud eller falder i et med omgivelserne, men lige meget hvad du vælger, vil dine vægge have et stærkt udtryk, som påvirker resten af rummet og gør et stort indtryk.

Lad dig inspirere

Mosaikfliser kan have mange forskellige udtryk, former og farver. Du behøver derfor ikke låse dig fast på den hvide, firkantede flisemodel. Du kan vælge mellem sort, grå, brun, rød og beige. Fliserne kan være kvadratiske, de kan være store eller små, de kan også være aflange eller sekskantede. Vigtigst af alt kan du vælge mellem forskellige materialer, som giver hver flise forskellige teksturer og udseende. Du kan få lavet din mosaik af keramikfliser eller af glaseret porcelænsstentøj. Når du vælger materialet, skal du tænke på, hvad du gerne vil have ud af dine mosaikfliser, ikke bare udseendemæssigt, men også hvor vigtig holdbarheden og slidstyrken er for dig. Når du vælger fliserne til din mosaik i køkkenet eller på badeværelse, så lad dig inspirere af rummet. Hvad er der ellers i rummet? Hvilken farve har dit køkken, eller hvordan falder lyset ind ad vinduet på dit badeværelse. Alt dette kan bruges som inspiration til flotte mosaikfliser, der aldrig går af mode.

Bæredygtighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark