Der er mange ting, man skal have styr på, når man skal starte en virksomhed. Det behøver dog ikke være uoverskueligt, og det skal i hvert fald ikke stå i vejen for, at du får startet din drømmevirksomhed. Derfor har vi her samlet en oversigt, over nogle af de mindre og større ting, du skal tage stilling til.
Kontor, hjemmekontor eller kontorhotel?
Når du starter en virksomhed, er det vigtigt, at du overvejer, hvor virksomheden skal holde til. Skal du have lavet et kontor, hjemmekontor eller måske leje dig ind på et kontorhotel?
Kontor
Hvis I er flere medarbejdere i virksomheden, der har behov for at arbejde sammen, skal I nok have fat i et kontor. Det kan også være en god ide med et kontor, hvis du går efter at skabe et fællesskab blandt dine kollegaer. Her er det oplagt at indføre bæredygtige tiltag som affaldssortering eller genanvendelige kopper.
Hjemmekontor
Hjemmekontoret er en god løsning til forskellige former for virksomhed. Den åbenlyse er, hvis du skal drive virksomheden helt alene. Det kan også være, at din virksomhed er opbygget således, at dine medarbejdere kan lave deres arbejde hjemmefra.
Kontorhotel
Hvis du er alene i din virksomhed, men stadig gerne vil have et kontorfællesskab eller måske bare ikke trives i et hjemmekontor af forskellige årsager, kan du lede efter kontorhoteller nær dig.
Regnskab
Hvis du er ny i virksomhedsledelse eller ikke har budget til at ansætte din egen regnskabsafdeling, så kan du i stedet få hjælp til regnskab af et ekstern bogholderi som f.eks. retio.dk .
Årshjul og kalender
Der er mange ting, du fortsat skal holde styr på, og det er super smart at skrive alle de ting, du kommer i tanke om ned, så du husker det hele. Hvis der er mange ting, som gentages hvert år, er det smart med et årshjul. I starten er det om ikke andet smart at have styr på dine deadlines i din kalender.
Hvilken type virksomhed starter du?
Inden du opstarter en virksomhed, skal du finde ud af, hvilken type virksomhed, du skal starte. Der gælder nemlig nogle forskellige regler, hvis du f.eks. starter en enkeltmandsvirksomhed. Alt det kan du få hjælp til enten ved en bank, en advokat eller på nettet.
Webside, sociale medier og mails
Det er altid smart at skabe noget awareness og nogle steder, hvor dine evt. kunder kan få fat på dig. Det kan være hjemmesider, mails eller sociale medier.