Studentertiden nærmer sig stille og roligt og spændingen vil ingen ende tage. Men hvad skal man egentlig gøre op til, at man bliver student? Udover selvfølgelig at passe sin skole. Vi har samlet de sjove tips her i artiklen, som ikke omhandler skolen.
Lav et banner til vognen
De fleste laver et stort banner som kan hænges på siden af vognen for at lave lidt sjov og ballade. Der ses mange forskellige citater i den periode, og det er kun fantasien der sætter grænser. I kan blandt andet skrive et sjovt citat, som minder jer om en god oplevelse fra jeres studietid. Det kan også være et lille rim, som får de forbipasserende til at reagere, når I kører forbi dem. Der er mange muligheder, så det er bare med at finde malergrejet frem.
Planlæg ruten
Planlæg den rute I skal køre, når I fejrer, at I endelig er blevet studenter. Det er vigtigt, at der er en klar køreplan for turen både for chaufføren og ikke mindst for de forældre, som står klar til at modtage jer med drinks og lækker mad.
Lav playliste
Lav en god og fed playliste til turen hvor alle kan byde ind med deres yndlings sang. Så undgår I at alle skifter sang hele tiden – og på den måde bliver der skabt en god stemning ved at alle hører noget musik, som de godt kan lide.
Køb en masse tilbehør
Man kan købe forskellige pakker med en masse tilbehør, som gør turen en smule sjovere. Det kan være fløjter, udklædning, en førertrøje eller noget helt andet. Der er et hav af muligheder for forskellige pakker, og det bliver kun sjovere med lidt forskelligt tilbehør.
Nogle kalder det for sjov teambuilding, og andre mener det er en form for tradition. Det er op til den individuelle at fortolke det – det vigtigste er derimod bare, at man har det sjovt og skaber gode minder.