Det er snart tid til at hoppe ind i det nye år. Og med udsigten til at skulle lave nytårsforsætter, kunne det måske være oplagt at passe lidt bedre på tænderne? De skal jo trods alt gerne følge os igennem hele livet.
For dig, der gerne vil passe lidt bedre på dine tænder i det kommende år, har vi her samlet de 3 bedste bud fra tandlægen, som belyser, hvordan du kan passe bedre på dine tænder. Artiklen er udformet i samarbejde med Teamtand, som er tandlæge i Greve. De gode tand-råd kommer her.
Børst morgen og aften – og brug tandtråd
Det bedste og mest effektive du kan gøre for at passe på dine tænder, er i virkeligheden at opbygge sunde vaner, som er med til at sikre, du får plejet tænderne regelmæssigt.
Derfor lyder det første råd, at du skal børste tænderne hver morgen og hver aften – HVER dag. Hver gang du børster tænder, så sæt en alarm, der ringer efter 2 minutter. Det anbefales nemlig, at du børster minimum 2 minutter ad gangen, så du er sikker på at komme hele munden igennem.
Foruden at børster 2 x 2 minutter morgen og aften, bør du bruge tandtråd. Det er nemlig ganske fint at børste sine tænder grundigt, men sandheden er, at det kan være svært at få skidtet fra mellem tænderne fjernet, hvis ikke man bruger tandtråd. Særligt for personer med små mellemrum mellem tænderne er det vigtigt! Det holder skidtet væk, og modvirker problemer med huller i tænderne, plak og meget mere.
Brug de rette værktøjer
En almindelig tandbørste er god, men en elektrisk tandbørste er ofte bedre! En elektrisk tandbørste kan fjerne mere plak – og har desuden ofte smarte indbyggede funktioner. Det kunne f.eks. være i form af en timer, der tæller ned fra man starter, til der er gået de anbefalede 2 minutter, der skal børstes i. Det kunne også være ved at have en smart lysdiode, som indikerer, hvis du børster for hårdt (og dermed slider dit tandkød!).
Sørg desuden for at bruge en tandpasta med fluor, som er det mest effektive til at pleje tænderne. Ift. tandtråd kan du ligeledes vælge at investere i de små dental sticks, eller bruge klassisk tandtråd. Bare find den bedste løsning for dig og hold så vanen ved lige.
Husk at besøge din tandlæge
Ja, tandlægen er der af en årsag. Nemlig at kontrollere og hjælpe dig med regelmæssige gennemrensninger af dine tænder. Tandlægen kan desuden hjælpe med god vejledning, hvis dine tænder f.eks. indikerer, du spiser for mange søde sager eller lignende. Husk derfor at overholde din indkaldelse.