Bæredygtighed har været et stort emne i både danske og udenlandske medier – og med god grund. Eksperter fortæller nemlig, at den produktionsrate og forbrugsrate som vi følger i dag skader miljøet og dermed den eneste planet, som vi har til rådighed. Hvis ikke vi ændrer vores adfærd, så vil det altså have alvorlige konsekvenser.
En stor medvirkende til dette er tøjindustrien og fast-fashion industrien. Derfor er der altså mange tøjelskere, der finder det svært at leve bæredygtigt, uden at skulle ændre hele deres livsstil og give afkald på noget, som de holder af.
Det behøver dog ikke at være tilfældet. Der findes masser af forskellige muligheder for at gå i bæredygtigt tøj, som du kan benytte dig af.
Undersøg bæredygtige materialer og kig efter bæredygtighedmærket
På flere og flere hjemmeside bruger de et bæredygtighedmærke for at vise dig hvilket tøj, der er bæredygtigt, så du hurtigt kan sortere det fra, der ikke er.
Problemet med bæredygtighedsmærket er, at det ikke er alle, der har den samme opfattelse af, hvad bæredygtighed er.
Derfor kan du med fordel blive klogere på de forskellige bæredygtige materialer og skabe dig en ide om, hvad bæredygtighed er for dig. På den måde kan du nemlig nemmere finde frem til det tøj, som du har det godt med at gå i.
Køb second-hand
Second-hand shopping er også blevet mere og mere populært med årene. Efterhånden som bæredygtighed er blevet et emne, er det nemlig en af de mest populære måder at klæde sig bæredygtigt på.
Der er mange fordele ved second-hand shopping. For det første er det en bæredygtig mulighed, da det forlænger tøjets levetid.
Desuden er der stor mulighed for, at du finder utroligt pæne ting af god kvalitet, som du ikke ville kunne finde i butikkerne.
Det tøj, du finder i genbrugsbutikker, vil også være helt unikt, hvilket der er mange, der gerne vil have.
Og sidst går pengene også til et godt formål, hvilket blot er en bonus.
Gå efter god kvalitet
En anden god løsning, hvis du ikke vil bruge alverden tid på at sætte dig ind i bæredygtige materialer, er at gå efter det tøj, der er af en god kvalitet. Det er måske en smule dyrere, men det vil også være pengene værd, og det vil være godt for miljøet.
Tøj behøver ikke at være fremstillet af bæredygtige materialer for at være bæredygtigt. Hvis du blot går med tøjet i mange år og sender det i genbrug eller sælger det på nettet, når du ikke længere bruger det, så andre kan få gavn af det, så har det en utroligt lang levetid.
Jo længere levetid, jo mere bæredygtigt er tøjet. Og derfor vil det være en bæredygtig løsning at købe tidløse items af god kvalitet, da du ikke behøver at erstatte dem i løbet af årene, og dermed vil du ikke benytte nye materialer, mens gamle materialer bliver kasseret.
Forbrugskulturen og smid-ud kulturen er det helt store problem. Derfor kommer du altså rigtigt langt, hvis du træder et skridt væk fra denne og bruger dit tøj en ekstra gang.